Størrelsesguide
Hvilken størrelse udendørsbruser skal jeg have?
Er du i tvivl om hvilken størrelse udendørsbruser, der passer til dine ønsker og behov, så har vi lavet en lille guide ud fra vores anbefalinger og erfaringer fra både funktionstests og fra vores kunder. Fordelen ved alle vores udendørsbrusere er, at de ikke bare lige løber tør for varmt vand. Du har med alle vores størrelser varmt vand, så længe der er gas i gasflasken. Det der adskiller størrelserne på udendørs bruserne, er hvor meget tryk der er på vandet og hvor meget vand, der kommer ud af bruserhovedet. Udendørs bruseren med gasvandvarmer adskiller sig således fra andre udendørs brusere på markedet, ved at have ubegrænset af varmt vand til rådighed. Dette er ikke tilfældet ved en udendørs bruser der fx opvarmes af solen, og dermed kun har en begrænset mængde varmt vand, og når det er brugt, skal der først til at opvarmes nyt vand før du har varmt vand igen. Men hvilken størrelse passer så til dig og dine behov for en udendørs bruser?
En 8 liter/min udendørs bruser passer til dig, der ønsker at kunne tage et lettere bad i haven. For eksempel til at skylle saltvand og sand af kroppen efter en tur på stranden. Eller til at tage et varmt bad på en sommerdag. Denne er også oplagt til steder, hvor du har mindre tryk på vandet, fx i campingvognen.
En 12 liter/min udendørs bruser passer til dig, der ønsker lidt mere end hvad du kan få ved en 10 liter/min, men ikke har behov for at det skal være helt på samme præmisser som når du tager et bad på badeværelset indenfor.
En 16 liter/min udendørs bruser passer til dig, der ønsker at kunne tage et ordentligt bad i haven, med hårvask osv. Med denne er der et stort tryk på vandet, og gør det muligt at kunne tage bad i haven, som du plejer på badeværelset. Denne anbefaler vi til fx et kolonihavehus, hvor dit udendørsbad er det eneste sted du kan komme i bad.
En 18 liter/min udendørs bruser passer til dig, der ønsker lidt mere. Med denne bruser er der tryk nok på vandet til at kunne tage varme bade i alt slags vejr. Den er perfekt til dig, der ønsker at kunne vaske langt hår mm. Denne kan også bruges til at opvarme fx dit udendørs badekar. Med en 18 liter/min bliver vandet også varmere end ved de mindre størrelser, hvilket kan være godt til dig, der ønsker at kunne fylde dit badekar eller til dig der vinterbader.
Opsummering på anbefalingerne: hvis du ønsker at kunne vaske langt hår og tage et ordentligt bad anbefaler vi en udendørs bruser, der er over 12 liter/min. Hvis du blot ønsker at kunne tage et hurtigt bad og skylle dig, anbefaler vi en udendørsbruser der er under 12 liter/min.